Børnesagens Fællesråd
Emdrupvej 115A, 5. etage
2400 København NV
Tlf.: 33 22 17 33
Fax: 70 23 54 00
E-mail: bf@boernesagen.dk
Sekretariatsleder: Inge Marie Nielsen

Formand
Geert Jørgensen
Direktør i LOS
Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud.
Tlf.: 40 63 67 09
E-mail: gj@los.dk

Om Børnesagens Fællesråd

 

Børnesagens Fællesråd

  • er en paraplyorganisation for 16 landsdækkende organisationer, der tilsammen helt/delvis varetager omsorgen for over 500.000 børn og unge.
  • deltager aktivt i den børnepolitiske debat, blandt andet omkring nye initiativer på lovgivningsområdet samt gennem informations-virksomhed.
  • uddeler hvert år midler til børn og unge, til projekter og forsøgsvirksomhed, hvor økonomisk støtte fra Det offentlige ikke har kunnet opnås.

Aktuelle mærkesager

Fra 2009 har Børnesagens Fællesråd valgt at prioritere mærkesager vedr. de udsatte og de anbragte børn.

Flg. er udvalgte mærkesager:

  • Implementering af FNs Børnekonvention i al dansk lovgivning
  • Udsatte og truede børn og unge på den politiske dagsorden
  • Forebyggelse af udstødelse af børn og unge
  • Styrkelse af de frivillige sociale organisationer, der arbejder for og med udsatte børn og unge
  • Ungdomskriminalitet og forebyggelse heraf

Ved Fællesrådsmødet den 14. maj 2009 fastlagdes de nærmere rammer for arbejdet i det kommende år.

Børn er et fælles ansvar

De kan støtte vort fælles ansvar f.eks. med et bidrag til Børnesagens Fællesråd på reg.nr. 2102, kontonr. 8420037873. Børnesagens Fællesråd er godkendt som en organisation, der kan modtage skattefri gaver. Du skal mindst give 500 kr. til den samme organisation, før du kan bruge fradragsreglerne. På selvangivelsen for 2009 kan maksimalt fratrækkes 14.500 kr. Dvs. gaver til flere foreninger skal hver for sig udgøre mindst 500 kr. , før man må fratrække beløb udover 500 kr. Ægtefæller har begge fradragsret.

Børnesagens Fællesråd

blev stiftet den 7. januar 1903 af

  • Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge, KFBU
  • Dansk Børnehjemsforening (i dag: Foreningen af Danske Døgninstitutioner for Børn og Unge)
  • De Danske Plejehjemsforeninger (i dag: Familieplejen i Danmark).

I 1907 blev fællesrådet suppleret med Foreningen for Skole- og Behandlingshjem (i dag: Foreningen af Danske Døgninstitutioner for Børn og Unge), i 1926 med Daginstitutionernes Lands- Organisation, i 1952 med foreningerne Jysk børneforsorg/Fredehjem og Ungdommens Vel, i 1965 med Landsforeningen Ungdomsringen, i 1970 med FBU ForældreLANDSforeningen, i 1985 med Børneforeningen - Mentalhygiejnisk Forening for Børn og Unge, i 1994 med Landsorganisationen Børns Vilkår, i 1995 med Mødrehjælpen, i 1998 med LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og og skolebehandlingstilbud, og i 2000 med KFUM’s Sociale Arbejde i Danmark og Barnets Hus. I 2009 er Red Barnet og Ungdommens Røde Kors optaget som medlemmer.

 Børnesagens Fællesråds formål er

  • at varetage fælles interesser for medlemsorganisationer, der arbejder for truede og socialt dårligt stillede børn, unge og familiers vilkår
  • at fremme folkeligt, frivilligt arbejde med socialt sigte samt formulere børnepolitiske synspunkter på nationalt og internationalt plan
  • at tage initiativer på lovgivningsområdet vedr. udsatte børn og unge og følge og kommentere ny og eksisterende livgivning
  • at forbedre støttemuligheder og fremme forebyggelse af udstødelse af børn og unge
  • at søge at tilvejebringe midler til støtte for arbejdet med udsatte børn og unge

Børnesagens Fællesråd

indstiller børneforsorgskyndige dommere til landsretterne. 

 Børnesagens Fællesråd er repræsenteret i

  • Det Kriminalpræventive Råd.
  • Dialogforum for Frivillige Sociale Organisationer med Selvejende Institutioner.
  • Samarbejdsgruppen om FN's Børnekonvention.
  • Netværket "Lige Muligheder".
  • Undervisningsministeriets Seminarieråd for Pædagoguddannelsen.
  • Socialpolitisk Forening.
  • Nordisk Sammenslutning til værn for Børn og Unge (Børnesagens Fællesråd har formandsskabet for Den dansk Sektion).
  • COFACE - Confederation of Family Organisations in the European Community.
  • Eurochild.

 Ved repræsentation i ovennævnte har Børnesagens Fællesråd medindflydelse på den afgørende udformning af fremtidens børne- og ungdoms-forsorg og andre sociale områder.

 Børnesagens Fællesråd

  • finansieres alene ved indsamlinger og ved tilskud fra velvillige firmaer, udvalg, fonde og enkeltpersoner, der ønsker at støtte det folkelige, almennyttige initiativ til gavn for vanskeligt stillede børn og unge.
  • har siden 1906 hvert år fået støtte fra julekollekten i folkekirken.

Børnesagens Fællesråd afholder hvert år

  • Børne eller ungdomspolitisk høring

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nyhedsbrev
Elektronisk tilmelding