Børnesagens Fællesråd
Emdrupvej 115A, 5. etage
2400 København NV
Tlf.: 24 62 62 29
Fax: 70 23 54 00
E-mail: bf@boernesagen.dk
Sekretariatsleder: Inge Marie Nielsen

Formand
Geert Jørgensen
Direktør i LOS
Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud.
Tlf.: 40 63 67 09
E-mail: gj@los.dk

 

Støtte til eneforsørgere

Stipendier til eneforsørgere
Midlerne fra Julekollekten, der indsamles i landets kirker, bliver bl.a. uddelt som stipendier til eneforsørgere.

Børnesagens Fællesråd yder efter ansøgning støtte til enlige forsørgere, som har en meget dårlig økonomi. Der er tale om mindre stipendier. Det er kun muligt at få støtte en gang om året og højst tre år i træk.

Ansøgningskrav
For at komme i betragtning til et stipendium, skal ansøgningen indeholde følgende:

  • Kort ansøgning, hvor du beskriver din situation
  • Budget over indtægter og udgifter (anvend budgetskema)
  • Kopi af seneste årsopgørelse

Vi opfordrer til, at vores budgetskema anvendes. Undgå at hæfte siderne sammen.

Ansøgningsfrister
Ansøgningsfristerne er 15. april og 1. november. For at behandle din ansøgning om stipendiestøtte, skal vi modtage din ansøgning rettidigt. Der kan forventes svar omkring en måned efter indleveringsfristen.

Ansøgningen sendes til bf@boernesagen.dk eller

Børnesagens Fællesråd
Emdrupvej 115A, 5. etage
2400 København NV

 

Eneforsørgere over hele landet fik tildelt stipendier til deres børns fritidsaktiviteter, til ferieoplevelser og julehjælp.

"Jeg kan med glæde fortælle, at pengene kommer til at gå til spejderuniformer og skoletasker, som er mine børns højste ønsker" fortæller en enlig mor til to.

"Tusind tak for hjælpen. Nu er der til julemad og en gave til min datter"

En enlig mor fik tilskud til sin søns fritidsaktivitet: "Tusind tak for jeres imødekommenhed. Min søn bliver lykkelig, når han hører, at han kan komme med på bordtennislejr".

"Uden jer ville jeg ikke kunne have givet mine højt elskede drenge julemad, et par små pakker og lidt guf til disneysjov, som er vores tradition hver juleaften" fortæller en enlig mor til to, der modtog støtte op til jul.

En yngre kvindelig førtidspensionist fik et bidrag til køb af medicin til sig selv og sin 12-årige datter samt ridetøj og -udstyr til datteren.