48.600 børn i Danmark vokser i dag op i fattigdom. Det er børn, der står udenfor fællesskabet, må sige nej til fritidsaktiviteter og fødselsdage, og som alt for tidligt lærer, hvad økonomiske bekymringer betyder.

Det er vilkår, ingen børn burde vokse op med.

Sammen med netværket Børnefattigdom, nej tak har Børnesagens Fællesråd bragt et debatindlæg i Altinget, der sætter fokus på behovet for en langt mere målrettet og forpligtende indsats mod børnefattigdom i Danmark.

Børnefattigdom handler ikke kun om økonomi her og nu. Forskning og erfaring viser, at børn, der vokser op i fattigdom, oftere oplever mistrivsel, højere skolefravær og dårligere uddannelsesmuligheder senere i livet. Det øger risikoen for en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet som voksen.

Når børn ekskluderes fra fællesskaber i barndommen, kan konsekvenserne følge dem langt ind i voksenlivet.

Der bliver i disse år talt meget om at gøre Danmark rigere og styrke økonomien. Men et afgørende spørgsmål er, hvordan den velstand skabes og fordeles.

Hvis ambitionen er et rigere samfund, bør det begynde med at sikre, at alle børn får mulighed for en tryg og lige start på livet.

Der er behov for mere end midlertidige initiativer. Derfor peger vi på tre centrale tiltag:

En officiel fattigdomsgrænse, så vi har et fælles grundlag for at måle og forstå fattigdom i Danmark
En national handleplan mod børnefattigdom med klare mål og forpligtende indsatser
Langsigtede løsninger frem for kortsigtede puljer og enkelstående projekter

Børnefattigdom er ikke uundgåelig. Det er et resultat af politiske prioriteringer – og derfor også noget, der kan ændres politisk.

Hvis vi som samfund ønsker at gøre Danmark rigere, må vi starte med dem, der har mindst. Investeringen i børnene er ikke kun en social opgave, men også en investering i fremtidens samfund.