37 aktører afleverer fælles anbefalinger til ny national strategi mod vold mod børn

Vi er gået sammen med andre organisationer, myndigheder og faglige aktører om et fælles indspil til regeringens kommende strategi mod vold mod børn. Anbefalingerne skal bidrage til, at færre børn udsættes for vold, overgreb og negativ social kontrol, og at flere børn og familier får hjælp i tide. Selvom indsatsen på området er blevet styrket gennem lovgivning og nationale initiativer, vokser alt for mange børn fortsat op med vold. Derfor efterlyser vi en mere langsigtet, sammenhængende og forpligtende indsats for at sikre alle børn et liv uden vold.

Barndom Uden Vold

Barndom Uden Vold forener offentlige og private aktører om en fælles ambition: at forebygge vold mod børn. Gennem et stærkt tværgående samarbejde vil initiativet over de kommende år udvikle og fremme nytænkende løsninger, der skaber bedre og mere trygge rammer for børn og familier.

Et liv uden vold skal være en selvfølge for alle børn

Vold mod børn er et alvorligt brud på børns rettigheder. Alligevel viser undersøgelser, at mange børn i Danmark fortsat udsættes for vold og overgreb, og at hjælpen ofte kommer for sent. Derfor står vi sammen om et fælles bud på, hvordan den kommende nationale strategi mod vold mod børn kan skabe varige forandringer. Anbefalingerne peger på tidligere forebyggelse, stærkere samarbejde på tværs af myndigheder og et konsekvent fokus på børns rettigheder og behov.

Anbefalingsnotat til kommende national strategi mod vold mod børn

Her kan du læse Barndom Uden Volds indspil til en kommende strategi mod vold mod børn i Danmark.