Børnesagens Fællesråd takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkastet til lovforslaget om skolens omsorgsansvar og adgang til fysisk indgriben.
Vi vil indlede med at adressere det format, som høringen sendes i. Når vi som høringspart forholder os til substansen i lovforslag, forudsætter kvalitet i vores stillingtagen, at vi kender den konkrete ramme, forslagene forventes at indgå i, og de øvrige bestemmelser de får virke i relation til. Dette udfordres betydeligt i denne høring, da forslagene til de nye bestemmelser præsenteres isoleret set og på et spædt tidspunkt, så det er uklart, hvordan de forventes omsat i de enkelte lovgivninger vedr. folkeskolen, dagtilbudsloven vedrørende fritidstilbud, ungdomsskoler mv. Det begrænser derved forudsætningerne for kvalificerede kommentarer. Høringssvaret skal derfor læses med det forbehold.
Vi vil I det følgende give vores bemærkninger, som inddeles i først generelle bemærkninger efterfulgt af konkrete bemærkninger til de foreslåede bestemmelser, der som bemærket af hensyn til udkastets uafklarede implementering i konkrete love fremgår som “X”, “X1” mv.
Det skal dertil bemærkes, at indeværende høringssvar afgives parallelt med høringssvaret afgivet af “Inklusionsalliancen for bedre skoletrivsel”, som Børnesagens Fællesråd indgår I og derfor bakker op om.
Generelle bemærkninger
Lovforslaget adresserer et reelt behov for tydelighed om skolens omsorgsansvar og rammerne for lærernes og personalets handlerum i en lang række situationer med alt fra forstyrrende adfærd til mere akutte forhold. Vi anerkender intentionen om at skabe klarhed og tryghed – både for elever og for lærere.
Vi er dog bekymrede for, at lovforslaget i sin nuværende form risikerer at flytte praksis i retning af øget fokus på magt og kontrol frem for relationsskabelse, forebyggelse, voksenansvar, pædagogisk støtte og ikke mindst udviklende dialog og dannelse med den enkelte elev med respekt for dennes autonomi. Det skyldes særligt, at flere af de anvendte begreber i §§ X1–X5 er upræcise, hvilket kan føre til en uensartet praksis, disproportional an-vendelse, manglende forebyggende dialog og inddragelse med og af eleven i overensstem-melse med Børnekonventionen, og i sidste ende en retssikkerhedsmæssig risiko.
Det gælder eksempelvis i relation til formuleringer og afledt praksis for omsætningen af begreber som ”nødvendigt”, ”ikke ubetydeligt”, ”chikanerende eller krænkende” og ”væsentligt forstyrrende”. Begreberne efterlader vid mulighed for individuelt skøn blandt alt fra ufaglærte vikarer til lærere med varierende erfaring, uden juridiske eller pædagogiske kompetencer, hvorfor en præcisering af anvendelse i praksis anses som yderst nødvendig. Den store bredde i faglige forudsætninger for at udøve dette skøn stiller derfor også høje krav til både understøttelse af implementeringen og evaluering af anvendelsen. Det bør i forlængelse heraf tydeliggøres, hvordan barnet, den unge og forældrene forholder sig i tilfælde, hvor en konkret handling er oplevet som et reelt overgreb, og hvordan skolens ledelse klædes på til at håndtere dette.
Vi vil fremhæve, at børn og unge der udviser udadreagerende adfærd, ofte gør det som respons på overbelastning, manglende forudsigelighed og reel mistrivsel – og som udgangspunkt ikke som et udtryk for ”pissedårlig opdragelse” eller bevidst modstand. Det sker oftest i utydelige rammer, hvor voksenansvaret ikke kan udøves på en hensigtsmæssig møde. Hvis lovforslaget fører til hyppigere anvendelse af fysisk indgriben, risikerer vi derfor at forstærke netop årsagen og den adfærd, som loven ønsker at nedbringe og forebygge.
Samlet opfordrer vi derfor til, at lovforslaget præciseres betydeligt, og at der søges en bed-re balance mellem omsorg og indgriben. Proportionalitetskrav, pædagogisk støtte før ind-griben og grundlæggende relationelle hensyn bør derfor tydeliggøres i både lovbestemmelserne og kommende vejledninger.
Konkrete bemærkninger til lovforslagets bestemmelser
§ X1 - Omsorgsansvar
§ X2 - Fysisk guidning
§ X3 - Proportionalitet
§ X4 - Afværgehjælp
§ X5 - Fysisk magtanvendelse
Dette er lovudkastets mest vidtgående udvidelse. Bestemmelsen åbner for indgriben ved tre kategorier af adfærd, herunder psykiske krænkelser og væsentlig forstyrrelse af undervisningen. Begge kategorier er brede og risikerer at føre til magtanvendelse i situationer, hvor al faglig viden argumenterer for, at pædagogiske metoder er mere egnede.
Det er særligt bekymrende, at almindelige affektreaktioner eller ureguleret adfærd potentielt kan udløse fysisk indgriben, da dette kan ende som et reelt overgreb på barnet og med den modsatte effekt af det ønskede. Vi vil derfor på det kraftigste anbefale at afgrænse denne bestemmelse, så fysisk magt ikke må anvendes ved uro, sansemæssig overbelastning, kommunikationsvanskeligheder eller lignende, hvor relationel støtte og konfliktnedtrappende metoder er langt mere hensigtsmæssigt. Dette flugter med Inklusionsalliancens pointer om risiko for utilsigtet stigmatisering og magtglidning.
§ X6 - Registrering
Vi anerkender registreringspligten som et vigtigt retssikkerhedsgreb. Vi anbefaler, at registreringskravet udvides til at omfatte alle skoleformer, så alle elever har samme beskyttelsesniveau. Desuden bør elevens perspektiv ikke kun indsamles, men aktivt kræves inkluderet i opfølgning i relation til de enkelte hændelser og til brug for læring på skolen ift. den generelle praksisudvikling og kultur. Der bør samtidig også sikres tydelige afgrænsning af, hvor registreringer blandt frie grundskoler og efterskoler sker, og hvor længe informationen må opbevares. Endeligt så bør der i henhold til vores generelle bemærkninger sikres en tydelig adgang til og praksis for, hvordan implicerede børn, unge og deres forældre kan påklage oplevede overgreb, og hvordan skolens ledelse og/eller den kommunale forvaltning håndterer dette på en retsikker måde.
Med venlig hilsen
Pernille Gry Petersen
Generalsekretær
