Når fællesskabet ikke er givet
Læs analysen her
Børnesagens Fællesråd har undersøgt børn og unges oplevelse af og tilknytning til værdifulde fællesskaber
Det kan du læse om her og i analysen “Når fællesskabet ikke er givet – børn og unges muligheder for deltagelse i værdifulde fællesskaber, når livet opleves ekstra svært”
”Ansvaret ligger bare på os unge. Jeg kan ikke rigtig spørge mine forældre om at hjælpe […] Jeg ville gerne. Jeg har manglet en i den professionelle verden, der kunne hjælpe med det”
Om analysen
Børn og unge efterspørger bedre adgang til støttende voksne med tid, nærvær og overskud, som kan hjælpe dem ind i fællesskaber og relationer, særligt i svære livssituationer. Samtidig har de brug for voksne, der kan rammesætte fællesskaberne og tilpasse deltagelsesmulighederne til den enkeltes forudsætninger – både i digitale og fysiske sammenhænge. Og det gælder både voksne i familien og blandt fagpersoner og frivillige. Deres erfaringer danner rammen for undersøgelsen og tydeliggør de forudsætninger og barrierer, der præger deres muligheder for deltagelse i værdifulde fællesskaber – og dermed også, hvor der er behov for handling, for at vi kan styrke deres trivsel, udvikling og hverdagsliv.
“Jeg har boet i tre plejefamilier, så jeg har skiftet skole mange gange. Det gør det ekstra svært at starte i en fritidsaktivitet [...]. Det har været svært at få venner til fritids-aktiviteter, for jeg har aldrig vidst, hvornår jeg skulle flytte igen [...]. Når man flytter meget, så kan man godt føle sig ’Palle alene’. Så bare det at have nogen at snakke med til den fritidsaktivitet, det gør meget. Helt sikkert"
Analysens konklusioner
Børn og unges perspektiver viser, at trygge og meningsfulde fællesskaber kræver tydelige, nærværende og støttende voksne. Særligt børn og unge i udsatte positioner møder barrierer, som gør adgang til og deltagelse i fællesskaber vanskelig. Derfor er der behov for handling, der styrker rammer, støtte og muligheder for deres deltagelse i værdifulde fællesskaber over tid.
“I skolen var jeg lidt tvunget til at sige, at jeg boede i en plejefamilie. […] Men i mine fritidsaktiviteter sagde jeg ikke noget. […] Man kan være i fritidsinteressen mere på egne vilkår”
Tre steder vi skal handle
Især for børn og unge i udsathed står strukturelle barrierer som gentagne skift, manglende ressourcer og reel adgang i vejen for muligheden for at blive en del af værdifulde fællesskaber, der ellers kunne støtte deres udvikling. Det gælder særligt for børn og unge anbragt uden for hjemmet.
Børn og unges muligheder for at blive en del af værdifulde fællesskaber afhænger i høj grad af voksne, der ser dem, tror på dem og aktivt hjælper dem ind i fællesskabet. Flere har oplevet det, men nogle har manglet dem.
Digitale platforme kan være en livline, særligt for unge i mistrivsel. Men de ønsker hjælp til at navigere i en digital hverdag på en måde, der gør det lettere at deltage i de fysiske fællesskaber, som de selv vurderer som de vigtigste. Og de understreger, at forbud sjældent er vejen frem.
