Der er brug for et fælles børnesyn på tværs af lovgivning og sektorer, lyder det fra en række organisationer, som har skabt en ny alliance med et mål om at arbejde for en 10-års plan på området.
Med en valgkamp i fulde omdrejninger, er det vigtigt, at politikerne husker de mennesker, som ikke har en stærk stemme: Børn i udsatte positioner.
Vi har tidligere set høje ambitioner på området, da aftalen om Børnene Først blev indgået i 2021: Børn i udsatte positioner skulle have tidligere og bedre hjælp. Børn fik nye rettigheder, og barnets perspektiv blev sat i centrum. Det var et historisk skridt.
Men en politisk aftale ændrer ikke virkeligheden af sig selv. Reformen nåede langt fra i hus, inden der igen blev udskrevet valg, og udsigterne til at nå i må er derfor nu endnu længere. Børnene fortjener bedre.
I dag – fem år senere – oplever alt for mange børn stadig lange sagsbehandlingstider, skiftende rådgivere og indsatser, der ikke hænger sammen. De oplever et system, hvor ansvaret fragmenteres mellem forvaltninger, ministerier og fagområder. Og imens går barndommen.
Børn har kun én barndom. Den kan ikke sættes på pause, mens vi koordinerer.
Vi ved, hvor problemerne er
Tallene taler deres tydelige sprog. En undersøgelse fra Vive viste i 2025, at næsten hver fjerde børne- og ungerådgiver forlader sit job i løbet af et år. Hver gang et barn får ny rådgiver, skal der skabes en ny relation forfra. Hver gang risikerer vi, at vigtig viden går tabt. Og hver sjette der arbejder på tilbud til børn og unge med særlige behov, har ikke nogen relevant uddannelse.
Vi ser unge, der har været anbragt, falde mellem systemerne i overgangen til voksenlivet. Vi ser plejefamilier, der mangler støtte. Vi ser fagpersoner, der vil gøre det rigtige, men som ikke har tiden eller rammerne til det.
Det er ikke viljen, der mangler. Det er prioriteringen og den langsigtede forpligtelse.
Derfor er vi som organisationer, som på forskellig vis har et medansvar for børnene, gået sammen i en ny alliance – Børnealliancen – som arbejder for en 10-års plan for udsatte børn.
Hvis psykiatrien kan – kan vi også
Politikerne har lavet en 10-årsplan for psykiatrien. En langsigtet, finansieret plan, der anerkender, at komplekse problemer kræver stabile løsninger over tid. Stor ros for det.
Hvorfor skulle udsatte børn have mindre?
Der er mange paralleller mellem psykiatriområdet og børneområdet: lange ventetider, utilstrækkelig koordinering og mennesker, der tabes i overgange. Alligevel mangler vi stadig en tilsvarende, ambitiøs og finansieret 10-årsplan for de børn og unge, der har allermest brug for samfundets støtte.
Vi opfordrer et nyvalgt Folketing til at kaste kræfterne ind i netop dén opgave som det første. Og vi ønsker at tage et medansvar for at løfte niveauet for, hvordan vi samarbejder for og med alle børn og unge og for at alle børn og unge får den rette hjælp til rette tid med rette faglighed.
Fagligt funderede indsatser
Vi skylder børnene, at de indsatser, vi iværksætter, hviler på en høj faglighed og en konstant stræben efter at gøre det bedre.
Det er ikke nok at ville det godt. Vi skal arbejde vidensbaseret og vedholdende. Kun sådan kan vi være sikre på at iværksætte de rette indsatser til rette tid.
En reel vidensstrategi skal være en bærende del af en 10-årsplan. Forskning, dokumentation og praksiserfaringer fra fagpersoner, børn og unge selv skal omsættes til konkret handling. Inddragelse skal være en kultur; en faglig disciplin, som vi anerkender kræver viden og træning.
Et fælles børnesyn
Alt for ofte taber børn, når systemer ikke taler sammen. Når skole, socialforvaltning og sundhedsvæsen arbejder ud fra forskellige logikker og lovgivninger, er det barnet, der betaler prisen.
Vi har brug for et fælles børnesyn på tværs af lovgivning og sektorer. Et børnesyn, der forpligter – ikke kun i værdier, men i struktur, organisering og ressourcer.
Børn og unge skal ikke betragtes som sager, men som samarbejdspartnere med rettigheder. FN’s Børnekonvention forpligter os til netop det. Spørgsmålet er, om vi lever op til den i praksis, trods mange gode intentioner om netop at inddrage børnene og sikre deres rettigheder.
2036 begynder nu
Hvis vi i 2036 vil kunne sige, at børn får den rette hjælp til rette tid med rette faglighed, kræver det handling i dag. Ikke flere hensigtserklæringer. Men en forpligtende, finansieret og langsigtet plan.
Børnene har kun én barndom.
Og ansvaret er de voksnes.
Læs debatindlægget i Socialmonitor her:
Debatindlægget er skrevet af
Lisbeth Jessen, direktør, Barndom Uden Vold
Bente Boserup, forperson, Børnerådet
Sofie Hugo, direktør, Børnehjælpsdagen
Pernille Gry Petersen, generalsekretær, Børnesagens Fællesråd
Rasmus Kjeldahl, direktør, Børns Vilkår
Marie Stegger Sørensen, Centerchef, Center for ADHD+
Signe Færch, forkvinde, Dansk Socialrådgiverforening
Fransiska Mannerup, forperson, De Anbragtes Vilkår
Hanne Dalsgaard, formand, FADD
Peter Albæk, forperson, Joannahuset
Simon Østergaard Møller, centerchef, Metodecenteret
Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær, Red Barnet
Lene Kümpel, forbundsnæstformand, Socialpædagogerne
