Nyhed

Podcast om retssikkerhed

Når den juridiske værktøjskasse er halvt tom, rammer det først og hårdest de børn, unge og familier, som har det allersværest.

Det er en af hovedpointerne fra vores generalsekretær, Pernille Gry Petersen, der medvirker i den seneste udgave af den juridiske podcast fra K-News, som drives af Karnov Group.

I podcasten deltager Pernille Gry Petersen i kraft af sin rolle som næstforperson i censorledelsen for socialrådgiveruddannelsen. Her rejser hun en faglig bekymring i forbindelse med den nye strukturændring af  socialrådgiveruddannelsen, som træder i kraft til sommer.

Intentionerne bag uddannelsen er gode: mere tværfaglighed, stærkere socialfaglighed og en uddannelse, der i højere grad afspejler de komplekse problemer, socialrådgivere møder i praksis. Men ifølge censorledelsen er der en risiko for, at juraen – som er en central del af socialrådgivernes faglige fundament – kommer til at fylde for lidt.

Juraen er afgørende for at sikre, at børn, unge og familier mødes kompetent og med respekt for deres retssikkerhed. Samtidig viser gentagne undersøgelser fra Ankestyrelsen, at der fortsat er udfordringer med den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på socialområdet.

I podcasten uddyber Pernille Gry Petersen derfor, hvorfor et stærkt juridisk fundament i socialrådgiveruddannelsen er nødvendigt – både for socialrådgiverne i praksis og for de børn, unge og familier, som er afhængige af en retssikker indsats.

DEL GERNE DETTE INDLÆG

Seneste nyheder

Vores nyhedsbrev

Få nyheder om vores aktuelle høringssvar, indlæg i medier, events og politiske og faglige anbefalinger fra Børnesagens Fællesråd; Danmarks ældste børnerettighedsorganisation.

Vores nyhedsbrev udkommer løbende, når der er nyheder værd at dele, cirka en gang om måneden.