Kære alle sammen

Tak for invitationen til at åbne dette års årsmøde. Jeg hedder som sagt Pernille Gry Petersen og er generalsekretær i Børnesagens Fællesråd.

Og jeg står her i dag, fordi det arbejde I udfører, hver eneste dag, er fuldstændig afgørende for den vision, vi arbejder for i Børnesagens Fællesråd: At alle børn og unge i Danmark skal have mulighed for at lykkes i livet – uanset hvor de starter.

Vi ved, at den mulighed ikke opstår af sig selv. Den opstår, når voksne omkring dem har tid.
Når de har faglighed. Når de har blik for det enkelte menneske. Og når de har modet til at stå fast, også når det er svært.

Og præcis dér mødes jeres faglighed og vores vision. For Børnesagens Fællesråd bygger på samme princip: At stærke, trygge voksne – som jer – er den vigtigste platform for tidlig forebyggelse og gode livschancer.

Jeg får også lyst til at sige et par ord om, hvorfor jeg står her som person, og hvorfor jeg hver dag går på arbejde og kæmper for at indfri en ambition i fællesskab med jer. Jeg har siddet på næsten alle sider af bordet: I en kommune, i staten, i civilsamfundet, på det private velfærdsområde – både som praktiker og som embedsmand, analytiker og rådgiver.

Jeg har været tæt på praksis, tæt på forvaltningerne, tæt på lovgivningen og tæt på de beslutningsrum, hvor retningerne sættes. Og én ting står tindrende klart gennem alle de år:

Ambitioner og visioner kan intet alene. Vi lykkes kun, hvis vi voksne lykkes sammen og insisterer på stærkere sammenhænge. Hvis vi deler viden. Hvis vi står sammen på tværs af systemer, faggrupper, sektorer og behov. Hvis vi sammen tør definere en fælles retning.

Derfor er det et stort privilegium at få lov at samle de røde tråde på tværs af Børnesagens Fællesråd. For pludselig er det som om, alle enderne mødes og tingene går op i en højere enhed. Det er derfor også et privilegium at få lov at indlede jeres årsmøde. For selvom jeg desværre ikke har mulighed for at være med alle dagene, ved jeg, hvor stærkt det er, det I sammen former og udfordrer de her dage – og i den hverdag, I bagefter går hjem og udfører det i.

En stor del af det handler om bevidst og differentieret ledelse, som I med forskelligt fortegn kommer omkring de næste par dage. Men meget af det handler også om styrken i jeres faglighed. Når jeg står her i dag er det derfor også med en smule ærefrygt og nervøsitet, for I kan noget stærkt. Både hver for sig og sammen.

… og 130 års fødselsdag, så ved man noget, Niller!

Jeg vil med mine ord til jer gerne komme omkring, hvordan jeg:

• Hvordan jeg ser værdien af jeres arbejde ift. at indfri den fælles ambition

• Hvorfor ledelse er vigtigt at have fokus på – både den personalemæssige og den faglige

• Og hvordan vi i fællesskab kan nå meget længere for børnene, de unge og familierne.

Som ramme for det vil jeg til en start spørge jer om noget, som I gerne må svare på med håndsoprækning.

1. Hvor mange af jer mener, at tidlig forebyggelse af udsathed er en god investering?

2. Hvor mange af jer mener, at vi som samfund ikke investerer nok i forebyggelse af udsathed hos børn, unge og familier?

3. Hvor mange af jer mener, at børn og unge i svære livssituationer fortjener stærkere visioner og ambitioner for deres liv?

Tak. Jeg og vi i Børnesagens Fællesråd deler jeres oplevelse. Det er præcis derfor, vi arbejder for i fællesskab at lykkedes langt bedre med tidlig forebyggelse, med styrket inddragelse af børn og unge i indsatserne i deres liv, og med at samarbejde på tværs af alle de voksne og aktører som er involveret i deres liv. For uden sammenhæng når vi ikke langt.

Og som overordnet ambition for det arbejder vi for at få en national strategi for tidlig forebyggelse – og i sidste ende en børnenes trepartsaftale. Ikke som et papirprodukt på en støvet hylde. Ikke som en ny reform, der ruller ind og ud af det politiske system, men glemmer at få praksis med. Men som en fælles retning – en langsigtet måde at tænke børn og unges livsvilkår på.

Det skrev vores forperson Jenny Bøving Arendt og jeg en kronik om forleden i Berlingske, hvor vi pegede vi på noget, jeg ved, mange af jer har mærket i praksis:

• Vi ved præcis, hvordan mistrivsel udvikler sig.
• Vi ved, hvad der kunne have afværget den.
• Vi ved, at indsatserne er fragmenterede.
• Og vi ved, at børnene betaler prisen for manglende sammenhæng.

Alligevel glimrer den gennemgående strategi for området i Danmark ved sit fravær. Det er tankevækkende. Vi insisterer derfor på at nå dertil: Og helt ærligt; når vi kan gøre det for klimaet, så kan vi også for børnene. Og vi skylder dem det ærlig talt.

130 år – og de voksne der bliver

I år markerer I i FADD 130 års jubilæum. 130 år hvor faglighed, menneskelighed og mod har været fundamentet. Ikke 130 år med perfekte vilkår. Men 130 år med voksne, der blev og bliver og insisterer. Voksne, der holder fast. Voksne, der gør arbejdet – fordi det er det rigtige at gøre.

Og derfor vil jeg bede jer om at gøre noget helt enkelt: Vend jer mod jeres sidemakker – og giv et lille skulderklap. I har fortjent det.

Lige nu er vi i Børnesagens Fællesråd i gang med en undersøgelse om børn og unges værdifulde fællesskaber. Og jeg kan allerede nu sige én ting, som går igen hos ALLE børn og unge, vi har talt med: Der er altid én betydningsfuld voksen. Nogle gange to.

De nævner en pædagog, en lærer, en træner, en socialrådgiver – en voksen, der havde overskuddet, fagligheden og omsorgen til at se dem, forstå dem og tilpasse rammerne, så netop de kunne være med og lykkes.

For mig er det også ledelse. Ikke kun ledelse af medarbejdere – men ledelse af børn, unge og familier gennem støtte, retning, relationer og faglig dømmekraft.

Og måske er I netop lykkedes pga. jeres fælles visioner og tro på, hvad der er rigtigt at gøre – både ledelsesmæssigt og fagligt – på tværs af generationer, medarbejdere og børnene, de unge og deres familier:

Jeres fire V’er. For de er tidsløse og universelle. Dem vil jeg gerne dvæle lidt ved fordi de for mig at se er essentielle for at lykkedes sammen.

VARME

Varme er ikke bare noget, man giver. Det er noget, man gør. Det er faglig relationel praksis.

Det er faglig og solidt socialpædagogisk håndværk. Og det er essensen og hjertet i enhver forebyggelseslogik. Og det er kernen i Børnesagens Fællesråds vision.

For varme er det første skridt mod at skabe de værdifulde fællesskaber, vi taler om:
fællesskaber hvor børn og unge oplever sig holdt, set og hjulpet – før de forventes at præstere eller passe ind.

VIDEN

Viden er ikke bare teori, rapporter og statistik. Det er fagligt blik. Det er dømmekraft.
Det er kundskab – den tavse viden, der kun opstår, når man står i relationen.

Det er derfor, I er helt centrale i BF’s vision: Fordi stærk faglighed i praksis er forudsætningen for at lykkedes med tidlig forebyggelse — og med en stærk fælles national vision.

VEDHOLDENHED

Vedholdenhed betyder ikke, at man aldrig bliver træt. Vedholdenhed betyder, at man bliver, uanset hvad der sker. Og børnene, de mærker den; jeres vedholdenhed. Og det gør hele forskellen.

Og det er netop dét, der gør jer så vigtige i en national forebyggelsesstrategi: For forebyggelse er ikke et projekt. Det er ikke en kampagne. Det er vedholdenhed over tid – præcis som jeres 130-årige historie viser.

Og jeg få lyst til at citere en ung fyr som jeg på et tidspunkt talte med blandt en af vores medlemsorganisationer. Han sagde ret præcist, at han og andre børn og unge er selvfølgelig glade for vores store ambitioner på deres vegne og opgaverne, der vil hjælpe dem hurtigt med at få det bedre, men at vi også skal have en erkendelse af, at forandring tager tid. Som han ret fint sagde, og som jeg tænker indrammer hele det her element ret godt: Skynd jer langsomt for vores skyld.

VISDOM

Visdom er at turde stå i det komplekse. Og måske også at skynde sig langsomt, selvom det nogle gange går imod omverdens ønsker, men fordi det er det, man erfaringsmæssigt ved er det rigtigt for det ene barn.

At vide, hvornår man skal holde fast – og hvornår man skal tænke nyt. At kunne se mennesket før manualen. Visdom er kombination af faglighed og menneskelighed.

Og visdom er også den grund, vi står på i Børnesagens Fællesråd: En tro på, at vi skal gå fra symptombehandling til helhed, fra silo til sammenhæng, fra “hvem har ansvaret?” til “hvordan løser vi det sammen?”. Hvorfor vi skal stå sammen – i praksis, ikke kun i teori.

Værdifulde fællesskaber

Når vi i Børnesagens Fællesråd taler om værdifulde fællesskaber, så taler vi om noget, I kender bedre end nogen: Børn og unge bliver stærke, når der står stærke voksne omkring dem. Fagprofessionelle bliver stærke, når der er solid faglighed og sammenhold. Civilsamfund og offentlige aktører lykkes, når de trækker i samme retning – ikke hver sin.

De værdifulde fællesskaber gælder derfor også os. Vores samarbejder. Vores faglighed. Vores ledelse. Vores fælles ambitioner og visioner. Det er her vores fælles potentiale ligger.

Afslutning – en fælles appel

De næste dage skal I drøfte ledelse. Og ledelse er vigtigt. Særligt i krydsfeltet mellem personale og børnene, de unge og familierne.

For noget af det særlige ledelse jeres felt er for mig at se også at:

I er faglige fyrtårne.
I er betydningsfulde voksne.
I er mennesker, som gør en forskel – ikke kun i statistikker, men i virkelige liv

Ledelse er en af de vigtigste nøgler til alt det, vi sammen ønsker:

• Ledelse skaber fagligt sammenhold.
• Ledelse sikrer tidlig forebyggelse, fordi ledelse giver retning og ro.
• Ledelse er forudsætningen for styrket inddragelse af børn og unge.
• Ledelse muliggør det stærkere samarbejde på tværs af aktører, som børn og familier er helt afhængige af.
• Og ledelse er det fundament, der bærer børn, unge og familier ind i stærkere livsbaner.

I viser faktisk derfor allerede nu, hvordan en national strategi skal indeholde vigtige elementer og kan udfoldes i praksis. Vi mangler blot den politiske opbakning, modet og ressourcerne til at matche jeres indsats. Den vil jeg og vi arbejde hårdt for at få — sammen med jer.

For børnene har brug for jer. Familierne har brug for jer. Og vi i Børnesagens Fællesråd står side om side med jer.

For sammen står vi stærkere som vi siger i Børnesagens Fællesråd.

Jeg håber I får et rigtig godt årsmøde. Tak for ordet.